En god lærer fortæller historier. Fordi historier er det, som lader eleverne være opmærksomme og hjælper dem at huske (Fuchs, 2015, s. 273).
I vores anden praktik har vi observeret, at mange elever er motiveret og interesseret når der arbejdes med bibelske fortællinger, især lignelser, i kristendomskundskab undervisning. Desværre kunne vi bemærke, at eleverne har haft det svært med at forstå og huske fortællingerne for senere anvendelsen. Imidlertid siger Fælles Mål, at målene for eleverne fra 1-3. klassetrin er, at have viden om centrale bibelske fortællinger og at kunne udtrykke sig om indholdet (Forenklede Fælles Mål, 2015). Desuden viser børn-teologiske eksperimenter til bibelske fortællinger, at børn, i forbindelse med støttende samtaler, kan erhverve sig denne historier (Hoegen-Rohls, 2005). En grundlæggende forståelse for at forstå bibelske fortællinger er allerede til stede ved unge skolebørn. Allerede 6 årige kan identificere den moralske baggrund af en historie, hvis de specifikt bliver spurgt (Johnson & Goldman, 1987). Hvilke metode kan altså anvendes, så at eleverne kan forstå og huske lignelserne?
I sprogundervisningen har vi lavet gode erfaringer med metoden Storytelling i forhold til forståelse og at huske. Werner Fuchs (2015, s. 272) siger imidlertid, at ikke kun sprogundervisningen, men også andre fags undervisning er utænkelige uden Storytelling. Yderligere er der neurovidenskabelig set ikke en mere effektiv metode for databehandlingen i hoved end at kryptere informationer i fortællinger (Fuchs, 2015, s. 26). Og også hos Joachim Jeremias findes, at “[...] konkrete billeder prenter sig fastere i hukommelsen end abstrakt stof” (Jeremias, 1981, s. 11).
Observationerne i vores praktikskole og vores gode første erfaringer med hensyn til Storytelling leder os frem til følgende problemformulering:
Hvordan kan Storytelling som metode understøtte arbejdet med fortællingen om Den fortabte søn (Luk 15,11), så eleverne opnår viden og færdigheder, som giver dem mulighed for at at reflektere over og udtrykke sig om indholdet og betydningen af den bibelske fortælling?
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og problemformulering
2. Teori
2.1 Lignelser og den fortabte søn
2.1.1 Lignelser generelt
2.1.2 Den fortabte søn: fortolkning og interpretation
2.2 Storytelling som metode
2.2.1 Definition og funktion af historier
2.2.2 Den implicitte virkning af Storytelling
2.2.3 Storytelling i forbindelse med teologi
2.2.4 Storytelling og Fælles Mål
3. Den fortabte søn i undervisningen
3.1 Fælles-l og læringsmål
3.2 Didaktiske og metodiske overvejelser
4. Konklusion
Målsætning og centrale temaer
Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan metoden "Storytelling" kan anvendes i kristendomskundskab til at støtte elever i 1.-3. klasse i arbejdet med den bibelske fortælling om "Den fortabte søn", så de opnår færdigheder til at reflektere over og udtrykke sig om fortællingens indhold og betydning.
- Anvendelse af bibelske lignelser i undervisningen.
- Storytelling som pædagogisk og didaktisk redskab.
- Kobling mellem teologiske fortællinger og læringsmål (Fælles Mål).
- Differentiering og elevaktiverende undervisningsformer.
- Evaluering af læringsudbytte og forståelse.
Uddrag fra bogen
2.2.2 Den implicitte virkning af Storytelling
En stor fordel ved Storytelling er, at det virker ubevidst. Historier fremføres i billeder, ikke i fakta og tal. Man har ikke brug for at bevidst gå ind i en historie, fordi historien griber følelserne. Presset for at skulle beskæftige sig bevidst med fakta, falder. Tilhørerne kan afslappe og være involveret i historien uden at sætte spørgsmålstegn til intentionerne af fortælleren. Fordi historier er hverken sande eller falske, og det vil de heller ikke være. Det handler kun om underholdningsværdien. Kan jeg lide en historie? Så hører jeg til. Jeg overføre den ubevidst på mine egne erfaringer og begivenheder og arrangere dem i en følelsesmæssig niveau. Historien forankres i den narrative hukommelse og kan dermed huskes hele livet (Gálvez, 2012).
Efter Fuchs (2015) er der egenskaber af historier, som huskes bedst:
- Tilhørerne kan projicere historien på deres eget liv
- Historien knyttes til eksisterende erfaringer af tilhørerne
- Historien kan godt genfortælles
- Det giver mulighed for fortsættelse
- Begyndelsen og slutningen er passende
- Temaet for historien kan udtrykkes i en enkelt sætning
Opsummering af kapitler
1. Indledning og problemformulering: Præsenterer motivationen for opgaven og formulerer problemformuleringen med fokus på Storytelling og den fortabte søn.
2. Teori: Gennemgår teoretiske perspektiver på lignelser, den fortabte søn samt Storytelling som didaktisk metode.
2.1 Lignelser og den fortabte søn: Analyserer lignelsens karakter og fortolkningen af "den fortabte søn" som en religiøs fortælling.
2.1.1 Lignelser generelt: Redegør for lignelser som en særlig genre i evangelierne med fokus på deres pædagogiske og narrative værdi.
2.1.2 Den fortabte søn: fortolkning og interpretation: Fortolker lignelsens indhold og budskab om tilgivelse i en kristen kontekst.
2.2 Storytelling som metode: Undersøger hvorfor historier er fundamentale for menneskelig læring og teologisk formidling.
2.2.1 Definition og funktion af historier: Beskriver hvordan historier skaber sammenhæng og mening gennem fortælling.
2.2.2 Den implicitte virkning af Storytelling: Forklarer hvordan fortællinger virker ubevidst og forankres i den narrative hukommelse.
2.2.3 Storytelling i forbindelse med teologi: Analyserer sammenhængen mellem den mundtlige fortælletradition og kristendommens formidling.
2.2.4 Storytelling og Fælles Mål: Relaterer metoden til de pædagogiske mål for kristendomskundskab i skolen.
3. Den fortabte søn i undervisningen: Præsenterer de konkrete læringsmål og det didaktiske setup for undervisningsforløbet.
3.1 Fælles-l og læringsmål: Opstiller specifikke læringsmål baseret på Fælles Mål for kompetenceområdet "Bibelske fortællinger".
3.2 Didaktiske og metodiske overvejelser: Gennemgår de pædagogiske greb, herunder anvendelsen af Blooms taksonomi og differentiering.
4. Konklusion: Sammenfatter opgavens resultater og vurderer værdien af Storytelling som undervisningsmetode.
Nøgleord
Storytelling, kristendomskundskab, den fortabte søn, lignelser, didaktik, bibelske fortællinger, læringsmål, tilgivelse, narrativ tilgang, folkeskolen, fortolkning, formidling, undervisningsforløb, Blooms taksonomi, elevaktivitet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det primære formål med denne opgave?
Opgaven undersøger, hvordan Storytelling som undervisningsmetode kan styrke elevers forståelse af og evne til at reflektere over den bibelske lignelse om den fortabte søn i kristendomskundskab.
Hvilke centrale temaer behandles i teksten?
De centrale temaer omfatter bibelske lignelser, narrativ pædagogik, Storytelling, didaktisk tilrettelæggelse i indskolingen og sammenhængen mellem teologi og undervisningspraksis.
Hvilken forskningsspørgsmål arbejder forfatterne med?
Fokus er på, hvordan Storytelling kan støtte eleverne i at opnå de nødvendige færdigheder til at reflektere over og udtrykke indholdet og betydningen af den bibelske fortælling.
Hvilken videnskabelig metode anvendes?
Opgaven benytter en didaktisk undersøgelsesmetode, hvor teori om Storytelling og lignelser kobles med praktisk planlægning og observationer af undervisning i kristendomskundskab.
Hvad fokuserer hoveddelen af opgaven på?
Hoveddelen analyserer både det teoretiske fundament for lignelser og Storytelling samt de konkrete didaktiske overvejelser omkring læringsmål og differentiering i undervisningsplanlægningen.
Hvilke nøgleord definerer bedst indholdet?
Vigtige begreber inkluderer Storytelling, bibelske fortællinger, kristendomskundskab, didaktik, læringsmål, tilgivelse og narrativ tilgang.
Hvordan spiller Blooms taksonomi ind i de didaktiske overvejelser?
Blooms taksonomi anvendes til at strukturere undervisningen, så eleverne gradvist bevæger sig fra at genkende fortællingen til at kunne kombinere og producere egne refleksioner over indholdet.
Hvorfor er den mundtlige fortælling særlig vigtig ifølge forfatterne?
Forfatterne peger på, at den mundtlige fortælling skaber en særlig livlighed og forståelse, som er eksistentiel for kristendommens formidling gennem generationer.
- Quote paper
- Melissa Beilecke (Author), Madita Lange (Author), 2015, Effekten af Storytelling som metode i forbindelse med fortællingen om "Den fortabte søn" (Luk 15,11) i religionsundervisningen, Munich, GRIN Verlag, https://www.hausarbeiten.de/document/340560
